Stress: Kamp eller flugt?

Stress

Den mest almindelige definition på stress er" fysisk, mental eller følelsesmæssig belastning eller pres". En anden definition er "en tilstand eller følelse som opleves, når en person opfatter, at kravene overstiger de personlige og sociale ressourcer den enkelte er i stand til at mobilisere".
 
Stress er faktisk en normal fysisk respons på ting som får dig til at føle dig truet. Det er kroppens måde at gøre dig klar til kamp eller flugt. Når stress fungerer optimalt, så hjælper det dig med at fokusere, at finde energi og at være ekstra opmærksom. Det er med til, at du er skarp når du skal lave en præsentation eller fx er til eksamen.
 
På et tidspunkt stopper stress dog med at være funktionelt og begynder at nedbryde dit humør, din produktivitet, dine relationer, sundhed og mere generelt din livskvalitet. Det er derfor vigtigt, at du lærer at genkende når din stress er ude af kontrol. Det kan være vanskeligt, da stress oftest sniger sig ind på dig, du bliver vant til det og det er noget der følels genkendeligt, måske endda normalt. Der kan gå lang tid før du selv anerkender i hvilken grad det påvirker dig.
 
Der er typisk tre måder man reagere på stress:
· Foden på gassen - en vred, ophidset eller "kamp" respons. Man er i det "røde felt", har nemt ved at blive vred, kort lunte og ofte er det svært at sidde stille.
· Foden på bremse - Du bliver tilbagetrukket, deprimeret også kaldet flugtrespons. Du lukker ned, trækker dig væk, mangler energi og viser færre følelser.
· Foden på gassen OG bremsen - en anspændt eller "freeze" respons. Du fryser under pres og føler ikke du kan gøre noget. Du oplever dig selv som lammet
  og ude af stand til at handle. Under overfladen er du som oftest i følelsesmæssig tumult.
 
Stress advarsler og symptomer
Kognitive symptomer Emotionelle symptomer Fysiske symptomer Adfærdsmæssige symptomer
Hukommelses problemer Svingende humør Uforklarlige smerter Spise mere eller mindre end sædvanligt
Manglende koncentration Irritabilitet eller kort lunte Diarre eller forstoppelse Sove for meget eller for lidt
Mangel på dømmekraft Ude af stand til at slappe af Kvalme eller svimmelhed Isolerer sig fra andre
Ser kun det negative Følelse af overvældethed Brystsmerter eller hurtig hjerterytme Udsætter ting unødigt
eller forsømmer pligter
Anxiøse eller ”racende” tanker Følelse af ensomhed eller isolation Manglende sexlyst Bruger alkohol, cigaretter eller andre stoffer til at slappe af
  Depressive tanker eller generel nedtrykt Er ofte forkølet Nervøse vaner (bide negle, pace etc.)
 
 
Mange af os har vanskeligt ved at anerkende at vi er stressede og det kan i sig selv være med til at forværre tilstanden, da der går for lang tid før, at der tages hånd om det. Dette er ikke unormalt, men måske er det NU du skal stoppe og mærke efter. En af grundene til at det kan være vanskeligt at erkende at du er stresset er, at du er engageret i dit job, at du brænder for det du laver. Problemet er, at jo længere det står på jo mere vil stress forringe din evne til at udføre dit arbejde, hvilket igen kan være med til at øge stressniveauet.
 
En anden årsag til at mange venter for længe med at sige fra er, at mange ser det som et tegn på svaghed, at man overfor sin chef eller andre, er nødt til at erkende, at det ikke går længere. Derfor vil du ofte prøve at slå det hen, indtil din krop for alvor siger fra.
 
Sammen kan vi finde frem til de årsager som gør at du er stresset og gennem samtalerne vil du få fokus på hvad der er vigtigt for dig, så du igen finder glæden, kreativiteten, koncentrationen og fantasien.
 
Er du interesseret i at vide mere om hvilke behandlingsmetoder jeg anvender, så kan du med fordel læse mere om dette på min anden hjemmeside: Behandlingsmetoder
 
Copyright tekst og billeder Heidi Kjøgx