Har du angst eller depression?

Angst og depression

Angst
Der findes forskellige typer af angst, blandt andet "enkelt fobier", "social fobi", "panik angst" og "generaliseret angst". Symptomerne på angst er ikke altid åbenlyse, da de ofte udvikler sig gradvist over tid og da vi alle oplever angst på et eller andet tidspunkt, kan det være vanskeligt at vide hvornår nok er nok. En tommelfingerregel er, at hvis angsten gør, at du har vanskeligt ved hverdagsaktiviteter, så er det for meget og du bør søge hjælp.
 
Nogle symptomer på angst kan være:
· Hjertebanken
· Trykken for brystet
· Rumination/tankemylder
· Kvalme
· Voldsom sveden
· Rysten
· Svimmelhed
· Uvirkelighedsfølelse
 
Behandlingen af angst vil lære dig at kontrollere angsten, så den ikke længere kontrollerer dig. Behandlingen vil være afhængig af den type angst du oplever. Psykologisk behandling af angst er en effektiv måde at behandle angst og vil ofte også forebygge, at angsten kommer igen.
 
Depression
I daglig tale hører man ofte folk sige "jeg er deprimeret", når de typisk mener "jeg er ked af det". Følelsesmæssige svingninger er en del af livet og oftest får man det hurtigt godt igen. Når du er deprimeret har du oftest været nedtrykt mere eller mindre hver dag i de sidste to uger og symptomerne har oftest påvirket dine hverdagsaktiviteter.
 
Nogle symptomer på depresion kan være:
· Nedtrykt sindsstemning
· Manglende interesse i eller fornøjelse ved aktiviteter som normalt er fornøjelige
· Problemer med at sove
· Ændringer i appetit
· Træthed/mangel på energi
· Manglende koncentration
· Følelse af værdiløshed
· Tanker omkring døden
 
Depression kan have en specifik årsag som tab, sorg, stress, sygdom, relationsproblemer, men depression kan også opstå uden en tydelig årsag.
Psykologisk behandling af depression er en effektiv behandlingsmetode og vil ofte også forebygge, at du bliver deprimeret igen.

Er du interesseret i at vide mere om hvilke behandlingsmetoder jeg anvender, så kan du med fordel læse mere om dette på min anden hjemmeside: Behandlingsmetoder
 
Copyright tekst og billeder Heidi Kjøgx